Paradontose. En tandsygdom, der kan komme snigende.
Paradentose
Paradentose er en tandsygdom, der kan komme snigende over lang tid. Mange ved faktisk ikke, at de har paradentose før den er så fremskreden, at tænderne begynder at løsne sig eller endog falde ud.
Nogle mennesker har lettere ved at få paradentose and andre, men det er det samme problem, som sætter gang i sygdommen. Nemlig de belægninger og bakterier der samler sig på og langs med tandkødsranden.
Bliver de ikke fjernet – enten af dig selv eller af Tandlægehuset - kan de starte en betændelse i området ved at trænge ned langs tanden i tandkødslommen. Denne form for betændelsestilstand kalder man en tandkødsbetændelse og den kan let udvikle sig til paradentose, hvis den ikke bliver behandlet af en dygtig tandplejer.
Sådan opdages paradentose
Vi kan finde ud af om du har paradentose ved omhyggeligt at måle dybden på dine tandkødslommer omkring tænderne med en såkaldt pochedybdemåler. Vi kan også tage røntgenbilleder, som afslører et eventuelt svind af knoglen, der er karakteristisk ved paradentose.
Har du ingen paradentose men gode og sunde tandkødslommer, er dybden på tandkødslommerne mellem 0 og 3 mm. Er dybden på tandkødslommerne mellem 3 og 5 mm har du med stor sandsynlighed en begyndende paradentose, mens 5 til 7 mm kaldes for moderat paradentose. Er dine tandkødslommer dybere end 7 mm er din paradentose fremskreden og alvorlig.
Paradentose viser sig i alvorligst grad mellem tænderne og ved de bageste kindtænder. Det er ikke så underligt, da det er mest vanskelig at fjerne bakterieansamlingerne disse steder.
Hvad er paradentose
Paradentose gør dine tænder gradvis løsere. Det sker, ved at bakterierne ganske langsomt nedbryder kæbeknoglen og det væv, der støtter dine tænder og som er med til at holde dem fast i knoglen. Vævet, som derfor kaldes støttevæv, omfatter udover tandkødet de fibre, der er omkring tandrødderne og den omgivende knogle i kæben.
Jo mere fremskreden din paradentose er, jo større chance er der for at dine tænder sidder løst, flytter sig i tandrækken eller ganske enkelt falder ud. Det har givet paradentose tilnavnet "De løse tænders sygdom". Enkelte mennesker er disponerede for alvorlig paradentose på grund af sygdom og arvelige eller hormonelle faktorer. Sukkersyge er et eksempel herpå.
Har du paradentose
Udover jævnlige tandlægebesøg kan du også selv være på vagt med henblik på at opdage paradentose i tide. Her er nogle symptomer på begyndende tandkødsbetændelse og dermed paradentose.
Blødende tandkød når du børster tanderHævet tandkød
Ømt tandkød
Mørkerøde rander på dit tandkød på grund af betændelse
Dårlig ånde
Tænderne der begynder at løsne sig
Hold øje med disse symptomer, men sørg også for at komme jævnligt til rutinemæssige undersøgelser hos tandplejeren, så paradentosen kan blive opdaget og behandlet i tide.
Sådan behandler vi
Har vi fundet ud af, at du har paradentose, gør vi to ting. Vi behandler sygdommen, og instruerer dig i hvad du selv kan gøre mod problemet i form af bedre mundhygiejne med tandbørstning, massage af tandkødet og brug af tandtråd/tandstikkere. Vores paradentosebehandling indebærer, at dine tænder og tandkødslommer skal dybderenses for tandsten og skadelige bakterier og belægninger både over og under tandkødsranden.
Efter paradentosebehandlingen
Når vi har renset op efter paradentoseangrebet er det meget vigtigt, at du holder tænderne så rene som overhovedet muligt. Vi viser dig hvordan. Samtidig er det også vigtigt, at få tænderne tjekket med lidt kortere intervaller end normalt.
Kan paradentose kureres?
Er du disponeret for paradentose kan hverken vi eller du selv fjerne problemet helt og holdent. Du kan ikke blive helbredt i traditionel forstand. Men sammen kan vi forebygge og standse en yderligere udvikling af paradentose.