Tandplejeren arbejder hovedsageligt med profylakse, altså forebyggende tandpleje. Vi vil her sætte ord på hvad tandplejeren kan gøre for dig, samt vigtigheden af arbejdet med forebyggende tandpleje.
Tandplejerens faglighed er bygget op omkring forebyggende og sundhedsfremmende behandlinger.
Tandplejeren vil ofte være den, der undersøger dine tænder, tandkød og mundhygiejne.
Du kan desuden opleve, at tandplejeren stiller diagnoser, finder caries (huller i tænderne), og laver en behandlingsplan sammen med tandlægerne ud fra de røntgenbilleder, som man som patient får taget i forbindelse med en grundundersøgelse.
Da tandplejerne er specialister i paradentose, er det ofte dem, der vil foretage disse behandlinger. De vil sørge for at give dig grundig information og instruktion, samt i samarbejde med dig som patient, udfærdige en plan for behandling og give grundig information omkring de bagvedliggende årsager til evt. sygdomme.
Tandlægen og tandplejeren arbejder tæt sammen, og har overlappende faglige kompetenceområder. Vores behandlere har dagligt faglig sparring, og det kommer til stor gavn for vores patienter.
Vi anser paradentose som en af de værste sygdomme, man kan få i mundhulen.
Derfor sikrer vi os løbende, at vi hele tiden har check på tandkødets sundhedstilstand. Vi måler tandkødslommernes dybde, registrerer blødning, pus og plak ved hvert besøg hos tandplejeren.
Paradentose er en kronisk eller akut betændelsestilstand forårsaget af mundhule bakterier i og omkring tændernes støttevæv. Støttevævet består af tandkødet, fibre der holder tanden fast i kæben, kæbeknoglen og tandcementen på rodoverfladen.
En autoriseret tandplejers kompetencer og opgaver spænder vidt. Lige fra patientundersøgelser og behandlinger til instruktion i tandhygiejne og rådgivning om sund kost.
Undersøge og diagnosticere almindelige tandsygdomme som caries, tandkødsbetændelse og paradentose
Polering af fyldninger og kosmetisk tandpleje
Vurdere patienters risiko og give individuel rådgivning om tandpleje, sund kost og behandlingsplanlægning
Polering af fyldninger og kosmetisk tandpleje
Grundig tandrensning for at forhindre paradentose
Behandling med fluor og beskyttende emalje
Behandling af følsomme tandhalse
Blegning af misfarvede tænde
Tage og tolke røntgenbilleder
Tage aftryk af tænder og lave gipsmodelle
Lokalbedøvelse
Tandplejeren arbejder selvstændigt i sit eget behandlingsrum.
Hovedopgaven er at forbedre den orale sundhed for personer i alle aldre.
Profylakse betyder som udgangspunkt en “forebyggende foranstaltning”, som handler om at mindske risikoen for sygdomme. Dette er tandplejerens primære aktivitetsområde.
Udover sundhedsfremmende tiltag udfører tandplejeren også undersøgelser, diagnostik og behandlingstiltag for sygdomme. De sygdomme, som vi primært taler om i tandplejen, er caries (huller i tænderne) og paradentose.
For at forhindre sygdomme i at bryde ud fjernes tandsten, belægninger og overskydende fyld.
Tandplejeren pudser, polerer og renser forsænkede lommer. Du får kostråd og plejeanbefalinger. I nogle tilfælde udføres også spyt- og bakterietest.
Tandplejeren er ekspert i tandpleje, der bidrager til en frisk og sund mund.
Hvis du bestiller tid til en undersøgelse, så arbejder vores tandplejer og tandlæger sammen om at stille diagnoser og foretage risikovurderinger af caries, paradentose og tandkødsbetændelse.
Det sker via røntgenbilleder taget på indikation.
Det vil ofte være vores tandplejere, i samarbejde med tandlægerne,
som foretager de forebyggende behandlinger og gør opmærksom på,
hvis der er nogle forandringer i dit tandsæt.